Brevkasser om cøliaki, glutenallergi, laktoseintolerans og livet med dette
Vi har to brevkasser - en ernæringsbrevkasse og en køkkenbrevkasse, hvor vores dygtige brevkasseredaktører vil svare på spørgsmål inden for deres område.
Brevkasserne er tilgængelig for alle, men har du lyst til at stille Marianne eller Anja et
spørgsmål, kræver det en gratis registrering som medlem.
I samarbejde med Marianne Fjordgaard (ernæringsterapeut DET og sundhedscoach) har vi oprettet en brevkasse, hvor brugerne kan stille spørgsmål omkring
livet med cøliaki og andre fødevareintolerancer.
Marianne er oprindeligt
uddannet farmakonom, men efter at have uddannet sig til kostvejleder og derefter
ernæringsterapeut, har hun siden 1994 arbejdet med at give individuelle
kostvejledninger og ernæringsterapier.
Derudover underviser hun i ernæring på flere uddannelsesinstitutioner, holder
foredrag og seminarer i Danmark og Norge.
Hun har udover adskillige artikler og hæfter om sundhed skrevet bøgerne Spis
dig glad. Depression og vinterdepression (1999), Psoriasis - nej tak!
(2002) og er medforfatter til bøgerne Fordøjelse en fornøjelse; (2005) og
Hjælp dit ørebarn (2010).
Vi vil løbende gennemgå de indsendte spørgsmål, og med mellemrum udvælge de, der
videresendes til Marianne til besvarelse.
Ved udvælgelsen vil vi lægge vægt på om emnet er relevant i forhold til sitets
emne. Spørgsmål om cøliaki, laktoseintolerans og andre problemer med
korn/mælkeprodukter vil blive vægtet højere end andre emner omkring
fødevareintolerans, ligesom vi vil tage hensyn til hvor bred interesse vi mener
emnet har blandt vores brugere.
De spørgsmål der besvares vil blive offentliggjort her på sitet, men du har
mulighed for at være anonym.
Har du et spørgsmål til Marianne, kan du indsende det ved at trykke på knappen
herunder.
I samarbejde med Anja Petersen (kostvejleder og køkkenleder) har vi oprettet en brevkasse, hvor brugerne kan stille spørgsmål omkring
madlavning for cøliaki-ramte og laktoseintolerante.
Anja er uddannet kostvejleder i år 2000, og har altid interesseret sig for kost og kostens betydning.
"Jeg har arbejdet med mad gennem de sidste 25 år, det startede da mine forældre overtog en kro, hvor maden var i højsæde."
Sidenhen har jeg arbejdet som køkkenleder, i instituationer, til forskellige målgrupper,
det betyder meget for mig at maden er spændende, og det er vigtigt for mig, at maden er en fryd for øjet og en oplevelse for maven.
Min mand og jeg har startet vores egen forening, Glutenfri forening Midtjylland,
da vores datter har cøliaki, og i den forbindelse, er jeg også i gang med at lave en kogebog.
Anja vil gennemgå alle indsendte spørgsmål og besvare nogle af dem, som så bringes her på sitet.
Ved udvælgelsen vil der blive lagt vægt på om emnet er relevant i forhold til sitets
emne. Spørgsmål om madlavning i forbindelse med cøliaki og laktoseintolerans vil blive vægtet højere end
andre spørgsmål omkring madlavning, ligesom vi vil tage hensyn til hvor bred interesse vi mener
emnet har blandt vores brugere.
De spørgsmål der besvares vil blive offentliggjort her på sitet, men du har
mulighed for at være anonym.
Har du et spørgsmål til Anja, kan du indsende det ved at trykke på knappen
herunder.