Artiklen kan downloades fra vores artikelsamling

Hvad er forskellen på allergi, overfølsomhed og intolerancer over for kostens indhold af mælk og gluten?

Af DET ernæringsterapeut Marianne Fjordgård www.sund-kost.dk

---

Der er mindst 5 forskellige uhensigtsmæssige kostreaktioner

Det er meget vigtigt at forklare forskellen på allergi og intolerance, fordi det er en udbredt misforståelse, at man for eksempel godt kan tåle mælk og gluten, hvis den ”officielle” test hos lægen viser, at man ikke har en allergisk reaktion på disse fødevarer.

Sagen er den, at der er mange forskellige måder, kroppen kan reagere over for mælk og de glutenholdige fødevarer på. Nogle af reaktionsmåderne er immunbetingede, og andre er fordøjelsesbetingede. I vores del af verden har meget få mennesker en allergisk reaktion over for enkelte fødevarer. Der er mange flere, der har en overfølsomhedsreaktion over for nogle fødevarer.

Andre har en intolerance over for sukkeret i mælken, fordi de mangler det enzym, der skal hjælpe dem med at fordøje laktosen. Hvis man mangler nogle andre enzymer, kan man ikke fordøje nogen morfinlignende strukturer, der er i mælk og de glutenholdige kornsorter. Det giver det, man kalder for neuropeptid-reaktion. Der er desuden et stigende antal, både børn og voksne, der har en autoimmun reaktion på kostens indhold af gluten. Disse mennesker har cøliaki.

En uhensigtsmæssig immunreaktion på mælkeprodukterne giver ofte følgende symptomer:
Irritations- og betændelsestilstande, fordøjelsesbesvær fx diarre, forstoppelse, luft i maven eller mavesmerter. Andre symptomer kan fx være hjertebanken, astma, halsbrand, mellemørebetændelse, eksem, væskeophobning, muskel- og ledsmerter, depression, rastløshed og forvirring.
Der er mælkebestanddele i alle mælkeprodukterne fx mælk, ost, fløde, smør, margarine, yoghurt, creme fraiche og fødevarer hvor disse indgår.

En uhensigtsmæssig immunreaktion på de glutenholdige madvarer giver ofte følgende symptomer:
Diarré eller forstoppelse, mavekneb, smerter, luft, kolik, væskeophobning, ledsmerter, stor (dødlignende) træthed, svimmelhed, hurtig puls, hjertebanken, angst, depression, vrede, aggression og irritabilitet. Gluten kan også være årsag til flere psykiske lidelser, lidelser fra nervesystemet, ændrer vores følelser og giver intellektuelle symptomer.
De glutenholdige kornsorter er hvede og spelt, rug, havre og byg og alle brød og færdigretter der indeholder disse kornsorter.

Varedeklarationer:
Heldigvis er lovgivningen med krav til varedeklarationer blevet ændret i 2005, så der på alle fødevarer der indeholder mælk eller mælkebestanddele og gluten skal dette være angivet tydeligt. Der er ingen E-numre der indeholder disse fødevarer uden at det tydeligt fremgår af varedeklarationen.

Allergi (IgE)

Allergi defineres som en unormal og uhensigtsmæssig immunreaktion på en provokerende faktor.

Proteiner fra mælk og gluten og ikke tilstrækkeligt fordøjede bestanddele fra maden, bakterier, svampe, virus, parasitter bliver hos nogle betragtet som allergener af immunforsvaret. Og herved sættes der gang i en allergisk straks-reaktion. Ved disse reaktioner kobles immunforsvarets immunglobulin (IgE) antistoffer til det indtrængende allergen. I Danmark mener man fx, at der er under 5 %, der reagerer allergisk på mælkeprodukterne. Ved en blodprøve (RAST-test) eller en priktest kan lægen konstatere, om man har en allergisk straks-reaktion over for en fødevare.

Overfølsomhed (IgG/IgM) og cøliaki

Det er straks meget sværere at finde ud af, om man er overfølsom over for madvarer.

Ved overfølsomhed kommer reaktionerne fra 15 minutter og helt op til 3 døgn efter indtagelsen. Så er det svært at finde ud af, om det er det, man fik til morgenmad i dag, eller om det var det, man indtog i dagene før, der nu giver immunaktiveringen med mange forskellige fysiske og psykiske reaktioner til følge.

De immunglobuliner, der er involveret i overfølsomhederne, benævnes IgG og IgM antistoffer. Det danske sundhedssystem tager for nuværende kun blodprøver for forhøjet IgG og IgM ved mistanke om glutenreaktionen cøliaki. Der testes ikke inden for skolemedicinen for overfølsomheder over for andre fødevarer fx mælkeprodukterne.

Hvis man selv er villig til at betale, kan man få sendt ELISA-testen, der er en blodprøve, til udenlandske laboratorier. Nogle laboratorier kræve blodprøver taget af lægen og andre tilbyder fingerprikblodprøver som man selv kan tage der hjemme. Analyserne formidles og tolkes blandt andet via ernæringsterapeuterne, der er medlem af DET (www.detforening.dk).

Laktoseintolerance

Der er mange mennesker, der under deres opvækst mister evnen til at danne det enzym, der skal spalte mælkesukkeret laktose. De mangler det enzym, der hedder laktase, der deler de to sukkermolekyler, som laktose består af.

Vi kan kun optage de enkelte færdigfordøjede sukkermolekyler. Hvis der alligevel indtages laktose fra mælk og andre mælkeprodukter, opstår der problemer, fordi det ufordøjede laktose holder på vandet inde i tarmen, og der opstår luftdannelse i tarmene, når tynd- og tyktarmens bakterier omsætter den tilgængelige laktose.

Symptomerne er rumlen, luftdannelse, mavesmerter og diarré. Diagnosen er nem at stille, for symptomerne forsvinder fuldstændigt ved at udelukke laktosen fra kosten og vender med det samme tilbage, hvis man igen indtager fødevarer med laktose. Til laktoseintolerans kan den laktosefri mælk anvendes.

Neuropeptiddannelse

En anden enzymdefekt, der enten kan være genetisk betinget eller skyldes en forstyrrelse af fordøjelsesfunktionerne, er mangel på de enzymer, der skal spalte bestemte proteinstrukturer fra de mælke- og glutenholdige fødevarer. Hvis disse bestemte strukturer ikke nedbrydes i fordøjelsen og efterfølgende bliver optaget i blodbanen, kan de blandt andet give hjernemæssige funktionsforstyrrelser og for eksempel være involveret i autisme, DAMP, ADHD og hyperaktivitet.

Eliminationsdiæt

Hvis du har mistanke om at du reagerer fysisk eller psykisk uhensigtsmæssigt på kostens indhold og mælk og / eller gluten kan du i en forsøgsperiode på fx 4 – 8 uger udelade disse fra kosten. Hvis dine symptomer i denne periode forbedres, kan du lave et provokationsforsøg hvor du genintroducerer de udeladte fødevarer. Hvis du igen får symptomer, kunne det tyde på at du har en af de beskrevne kostreaktioner. Jeg vil skrive mere om dette i følgende artikler på www.glutenfri-laktosefri.dk